Cv Kristoffer
Kristoffer Hyldig debuterede i 2010 fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efter studier hos professor Niklas Sivelöv og Tove Lønskov. Han spiller jævnligt i musikforeninger og på festivaler, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør og har derudover givet koncerter i Italien, Tyskland, Polen, England og Carnegie Hall, New York. Siden 2006 har han udgivet indspilninger med lieder, kammermusik og soloværker af bla Debussy, Ravel, Messiaen, Bent Sørensen og Hindemith. Som solist har han optrådt med bl.a. Aalborg Symfoniorkester, CPH Phil og Det Kongelige Kapel. Han fik juryens specialpris i EU Piano Competition 2009 og har derudover fået tildelt flere priser, heriblandt Jakob Gades store legat, Léonie Sonnings Musikfondsstipendium og Musikanmelderringens Kunstnerpris.